Generalforsamling i Medieklubben Kolding,blev holdt på Marinaen fredag 17. november 2023
1. Valg af dirigent
Martin Wilde blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen, som talte en halv snes deltagere, var lovligt indkaldt.
2. Bestyrelsens beretning
Forperson Marlene Grøftehauge aflagde beretning. Marlene kunne fortælle, at der det seneste år har være været fire arrangementer. I februar gik det løs med netværkshygge på 27b, der blev rundet af med, at deltagerne gik en tur i byen. Herefter fulgte det traditionsrige sommergrill- og petanque-arrangement i Legeparken i juni. September bød på Country og Bones på 27b, mens året altså afsluttedes i november med generalforsamling og julefrokost. Forpersonen kunne konstatere, at det efter Corona-epidemien har været sværere at få opbakning til arrangementerne. Men hun har opfattelse af, at medlemmerne har været glade for de arrangementer, som der har været. Foreningen har i dag 36 medlemmer, og Marlene håber, at flere vil benytte sig af muligheden for blive beriget og hygge sig ved arrangementerne. Hun har været med i bestyrelsen i seks år, heraf fire år som forperson, og er nu klar til at lade stafetten gå videre. Hun opfordrede medlemmerne til at tage stafetten, så det ikke bliver den sidste generalforsamling. Beretningen blev godkendt. Marlenes indsats som forperson blev hyldet med en gave og velfortjent applaus.
3. Regnskabet
Kasserer Camilla Karlsen gennemgik regnskabet, der er revideret af den mangeårige revisor, Peter Kvorning. Kassereren kunne konstatere, at der er en fin kassebeholdning på 15.809 kr. Her er var en diskussion om, hvorvidt foreningen skulle have en mindre beholdning. Den mundede dog ud i, at det er godt med en buffer, så der er plads til at afholde arrangementer. Generalforsamlingen vedtog et uændret kontingentet på 500 kr. om året. Generalforsamlingen behandlede et forslag fra revisor Peter Kvorning. Han påpegede, at det er dyrt at fortsætte med en forenings-bankkonto. Forslaget lød på, at det ville være billigere og mere hensigtsmæssigt, at bruge den Mobilpay-box, som kassereren har oprettet. Han pegede på, at kontoen så vil stå i kassererens navn, men mener ikke, at det giver unødige risici. Det kostede i 2023 1.128 kr., at holde foreningskontoen i gang, mens der samtidig er et stort administrativt arbejde. En Mobilpay-konto koster således kun 180 kr. om året. Ændringerne vil også medføre, at de seks medlemmer, som er ansat hos JydskeVestkysten, og i dag får kontingentet trukket over lønnen, ikke længere kan gøre dette. De skal frem over selv betale, når der kommer en Mobilpayanmodning. Der blev fra de fremmødte påpeget, at dette kunne koste medlemmer. Men man havde fra bestyrelsens side vurderet, at det ville være dyrere at fortsætte med en forenings-bankkonto frem for de indtægter, som kunne risikere at mangle. Opfordringen fra kassereren lød derfor på, at de pågældende er opmærksomme på at betale på den nye måde. De medlemmer, som er ansat hos JV havde har fået kontingent retur for Corona-året 2020, hvor de resterende medlemmer havde kontingentfrit år, da foreningen lå underdrejet under epidemien. Kassereren kunne berette, at der i årets løb havde været afgang af et enkelt medlem af bestyrelsen, som undtagelsesvis fik tre fjerdele af kontingentet retur. Generalforsamlingen havde to afstemninger. Her blev forslaget om at erstatte bankkontoen med en Mobilpay-konto vedtaget, og regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag
Generalforsamlingen behandlede et forslag, som var kommet fra Laust Tuxen og Lars Mortensen. De vil gerne genoplive den tidligere populære tradition med quiz-aftener. Her lyder forslaget på at mødes på Knud Garage i Munkegade, som har onsdags-quizz’er. Der var opbakning til forslaget. Nu afventes et nærmere udspil om detaljerne fra Laust og Lars.
5. valg
Forperson, Marlene Grøftehauge går af, mens kasserer Camilla Karlsen forsætter et år mere. Steen Tue Bjerborg fortsætter ligeledes. Steen Tue Bjerborg blev valgt til ny formand. Ny i bestyrelsen er Ib Søby, mens Annette Jorsal fortsætter som suppleant.